|
Hvad er støj, og hvad er lyd?
|
|
Faktisk det samme. Støj er lyd, der skader eller generer. Om lyden betragtes som støj, afhænger af om den person, der hører den, kan lide lyden.
Læs mere i afsnittet om Støj
|
|
Hvad er lydens hastighed , og hvad gør at der er høje og lave toner? |
|
Fysisk er lyd mekaniske svingninger i luften og hastigheden er ca. 342 meter i sekundet. Antallet af svingninger pr. sekund afgør om tonen er høj eller lav. Jo flere svingninger jo højere og jo færre svingninger jo lavere. Svingningstallet angives i Hertz (Hz).
|
|
Hvad kan det menneskelige øre opfatte af lydniveauer? |
|
Vi kan høre lyde med frekvenser fra ca. 20 Hz op til ca. 20.000 Hz.
Matematisk er forholdet mellem styrken af den svageste lyd vi kan opfatte og den kraftigste lyd vi normalt udsættes for, så stort som 1 til 1014. Dette er et enormt stort område hvorfor man ved hjælp af en logaritmisk skala har presset det sammen til en skala fra 0 - 14. Denne enhed hedder bel efter opfinderen Graham Bell. 1 bel opdeles i 10 decibel (dB). Skalaen går således fra 0 - 140 dB.
Se også afsnittet "Lydtryksniveauer".
|
|
Hvad betyder dB(A)?
|
|
I målerapporter ses ofte støjen udtrykt som f.eks. :LAeq= 82 dB(A). eq står for gennemsnit, A står for, at der korrigeres for ørets følsomhed og Laeq står for "det energiækvivalente A vægtede lydtrykniveau ". Når der måles med dosimetre i daginstitutioner måles altid i dB(A). Da skalaen er logaritmisk betyder det, at det dobbelte af 82 dB er 85 dB og ikke 164 dB det halve af 82 dB er 79 dB. Det menneskelige øre opfatter ikke 3 dB som en fordobling. Der skal 10 dB til før vi opfatter forøgelsen som en fordobling.
Se også afsnittet "Lydtryksniveauer".
|
|
Hvor ligger smertegrænsen for kraftig lyd? |
|
Meget høje lydniveauer kan give smerter i ørerne. Disse niveauer vil ligge omkring 120 - 130 dB.
|
|
Hvad er impulsstøj?
|
|
Det er meget kortvarig støj, som f.eks. når 2 træklodser slås mod hinanden. Der er meget impulsstøj i daginstitutioner. Impulsstøj er mere skadelig for hørelsen end vedvarende støj med samme niveau.
|
|
Hvad betyder efterklangstid?
|
|
Den tid, målt i sekunder, det tager lydtryksniveauet at falde med 60 dB, når lydkilden afbrydes. Altså hvor lang tid lyden bliver "hængende" i rummet. I daginstitutioner og SFO’er er der et krav til hvad efterklangstiden skal være i opholdsrummene, nemlig 0,6 sekund i frekvensområdet 125 - 2000 Hz.
Efterklangstiden siger noget om et rums akustiske egenskaber. Afhængig af brugen af et rum kan der være forskellige krav til efterklangstiden.
Læs mere på retsinfo.dk om efterklangstiden
|
|
Betyder en for lang efterklangstid noget for støjniveauet? |
|
Det gør det. Når man sænker efterklangstiden (gør den kortere), betyder det at lyden fra støjkilderne bliver sænket i en vis afstand fra disse kilder. Dette gøres ved at øge rummets lydabsorption, f. eks. ved at opsætte absorbenter på lofter og eventuelt vægge. Disse kan være forskellige akustikplader, som er mineraluldsbaserede. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke sker en fiberafgivelse fra disse materialer.
Se også afsnittet Sådan skal gulve, loft og vægge være.
Efterklangstiden spiller også en stor rolle i forhold til forståelse af tale. Jo længere efterklangstid jo sværere vil det være at forstå hinanden, når flere taler samtidigt. Det medfører, at man taler højere, hvad der øger støjniveauet.
Se også afsnittet Støj kan skade.
|
|
Hvilke materialer kan bruges til at gøre efterklangstiden kortere? |
|
Man skal bruge materialer, som er istand til at absorbere (opsuge) den del af lyden, der rammer materialet og dermed dæmper/regulerer lyden i lokalet. Der er mange lydabsorberende materialer, f.eks. akustiklofter og vægabsorbenter, men også gardiner, bløde sofaer og lignende. Der er meget stor forskel på hvor effektive materialerne er.
Se også afsnittet Sådan skal gulve, loft og vægge være.
Lydabsoberende materialer bør være fordelt i lokalet. For eksempel er det ikke altid nok med et akustikloft, men det kan være nødvendigt at placere absorberende materialer på lokalets vægge og i nærheden af børnene. Dette stiller store krav til materialernes pillesikkerhed og mulighed for afgivelse af støv og fibre.
Vær altid opmærksom på de brandmæssige egenskaber af materialerne. Man må ikke forringe lokalets brandmæssige egenskaber, og er du i tvivl, kan du spørge den lokale beredskabsinspektion. Hellere en gang for meget end en gang for lidt |
